Vi kører rundt hele dagen i fine nyvaskede biler og hygger os med tilrejsende klienter, og ser på den ene skønne bolig efter den anden
Ejendomsmægler - et job som ethvert andet
Realiteten er, at det er et job som ethvert andet. Man står op om morgen, checker sin mail. Svarer på spørgsmål om boligerne. Typisk noget med om der må bygges en garage, eller om nabohuset tager noget af aftensolen og den slags praktiske ting.
Om formiddagen ligger de første fremvisninger, og måske er der noget, der lige skal kontrolleres med ejerne, inden vi kører ud. Normalt tilrettelægges fremvisningerne dagen før, men det kan være der er nogle småting. Fx kan en kollega have fremvist samme bolig dagen før, og nøglen skal så hentes et andet sted end på kontoret.
Ved mødet med kunderne, gælder det om at finde ud af, hvad det reelle behov er. Ofte ved en potentiel køber selv, hvad det skal være for en boligtype, og hvad der er vigtigt at have med. Man skal se lidt på om der er børn, handicap, dyrkes der golf, hvad er der af fritidsinteresser etc. Derved kan vi skyde os lidt ind på de bedste områder.
Fremvisninger og opfølgning
Fremvisningerne er næsten altid hyggelige. Mennesker, der er ude for at købe deres bolig nr. 2 har ofte et større overskud, end det man oplever nede ved kassen i Aldi. Heldigvis er vejret næsten altid med os. Vi har 300 solskinsdage om året.
Sidst på dagen skal næste fremvisning planlægges, og der er altid opfølgning på mails og spørgsmål til forskellige ting.
En normal arbejdsdag er på ca. 10 timer, og ofte tages weekenden i brug. Der er ikke noget usædvanligt ved arbejdsdage af den art, heller ikke efter danske forhold. Her har vi bare glæden af at være ud i den friske luft, og solen skinner som regel også... :-)
Velkommen til Spanien!