Tre af Cala D'Ors badevige har det blå EU-flag. De er let tilgængelige og har det karakteristiske lyse sand. De ligger dybt indhakket i bjergene og kysten, og de er som regel bredere, end de er lange. Længden på dem er hver især små 100 meter.
Cala d’Or er en turistby med en del hoteller. Alt byggeri er lavt og ligger midt i en grøn pinjeskov, som det er kendetegnende for store dele af Mallorca.