Som om der ikke er kraft nok på solen i Spanien, bliver boligerne nu sat i bedre lys af en nylig skattedom
P R E S S E M E D D E L E L S E
6. februar 2008
Den nye dom om tilbagebetaling ejendomsværdiskat for bolig i udlandet er helt klar. Det er ikke kun eksisterende boligejere, der slipper billigere i skat. Også nye købere, der køber eksisterende boliger slipper billigere.
Ejendomsværdien skal nu beregnes ud fra boligens værdi i år 2001/2002, hvor også den danske ejendomsværdiskat blev fastfrosset af skattestoppet.
"Der er tale om en betydelig besparelse, da de fleste boliger på Costa del Sol er fordoblet i pris siden det danske skattestop blev indført" udtaler Flemming Trap fra ejendomsmægleren CASA:UNA på Costa del Sol. "Vores vurdering er, at man sparer mindst 5.000 kroner om måneden på en villa til 5 millioner kroner, og det svarer til at man skal tjene ca. 12.000 kroner mindre om måneden før skat."
Det er nu blevet markant billigere at eje en bolig i Spanien
Den seneste tids renteudvikling kombineret med EF-domstolens dom betyder markant lavere udgifter ved ejerskab i bl.a. Spanien. Faldet på det Europæiske boligmarked generelt betyder også at de sydspanske boliger har oplevet en prisreduktion, og man skal som ejer ikke forvente at få det samme for sin bolig som for 3 - 4 år siden.
Ingen "herlighedsskat" på boligen i Spanien
Det betyder også, at langt de fleste boliger i Spanien forbliver under "herlighedsgrænsen" på 3 millioner kroner, og derved kun belastes med 1% af den daværende værdi af boligen, fratrukket afholdte skatter i Spanien.
Man skal stadig betale 1% i skat af boligens værdi op til 3 millioner kroner. Overstiger boligen 3 millioner kroner, betales 3% af resten.
EF-domstolen siger nej til diskriminering
EF-domstolen har fornyligt afsagt dom over de tyske skatteregler, og fastslår, at det er diskriminerende, at opgøre ejendomsværdiskatten forskelligt afhængigt af, om ejendommen er beliggende i hjemlandet eller i en anden EU-stat.
Flere gode nyheder i vente?
I Danmark beregnes ejendomsværdiskatten af den offentlige vurdering, hvor den i udlandet beregnes af handelsprisen. Altså igen en ulovlig diskriminering.
Det er almindelig kendt at de offentlige vurderinger halter efter boligmarkedets handelspriser, så man vil altså generelt slippe billigere i skat, hvis den offentlige vurdering danner grundlag for ejendomsværdiskatten.
Kilder
Skattesater for ejendomsværdiskat
http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oID=1614602
Dom fra EF-domstolen
http://www.ditspanien.dk/article.85.html
Kontakt
Flemming Trap
+ 34 670 00 88 03